– Små virksomheder har stor gavn af et automatiseret lager
Kontrol over lageret og god pladsudnyttelse er blot nogle af de fordele, du får med lagerautomation. Her kan du læse om, hvordan Element Logics løsninger har bidraget til bedre flow hos et udvalg af kunder.
– Det er ingen hemmelighed, at det koster at investere i lagerautomation, men man skal også huske, at det er dyrt at udvide lageret, håndtere plukfejl og manglende kontrol. At få lageret sat i system har en stor værdi i sig selv, siger Key Account Manager hos Element Logic Norge, Arnold H. Nielsen.
Efter snart 40 år i branchen har kunderne, der har haft gavn af lagerautomation fra Element Logic, været mange – og på tværs af en bred vifte af brancher. Det inkluderer industri, detailhandel, tredjepartslogistik, dagligvarer og farmaci.
– Et af de mindste anlæg, vi har leveret, består af lidt over 1.500 kasser, tre AutoStore-robotter og to operatørstationer. Til sammenligning består et af de største lagre i vores norske portefølje af næsten 160.000 kasser, 88 AutoStore-robotter og 25 operatørstationer. Internationalt har Element Logic leveret anlæg med over en million kasser, over tusind robotter og flere hundrede operatørporte, siger Nielsen.

Industri: Øget sikkerhed og bedre pladsudnyttelse med lagerautomation
Virksomheder, der leverer og producerer systemer og komponenter til forskellige typer industri, har ofte lagerbeholdninger af stor værdi. Det gør, at kontrol er ekstra vigtig.
Jotron er en norsk virksomhed, der udvikler og producerer produkter og kommunikationssystemer til professionel brug i luften, til lands og til havs. Implementeringen af automatiseringsløsningen fra Element Logic har gjort lagerdrift til et selvstændigt teknologisk fokusområde i virksomheden.
– Jotron er blandt de mindste og består af lidt over 1.500 kasser. De er et godt eksempel på, hvor vigtig kontrol er. De komponenter, de producerer og leverer, er dyre, og med et AutoStore-anlæg skal du have en ordre for at kunne hente noget fra lageret. Når størstedelen af komponenterne er placeret i AutoStore, giver det en ekstra sikkerhed, siger Nielsen.
Hvis lageret havde bestået af småvarereoler, ville det have krævet cirka 4-5 gange så meget plads.
Geir Ødegaard, Logistics Manager hos Jotron, har kun gode ting at sige om løsningen fra Element Logic.
– Vores erfaring med et automatiseret lager er entydigt positiv. Det giver os god kontrol og en effektiv håndtering af pluk og lagring. Alle vores operatører er meget tilfredse med, at varerne kommer til dem, så de slipper for at gå rundt og finde dem.
Retail: Øget effektivitet og pladsudnyttelse
Pladsbesparelse var den vigtigste faktor, da leverandøren af værnemidler Viktoria skulle udvide deres lager i Drammen. For at samle så meget som muligt af produktion og lager valgte producenten og distributøren af værnemidler samt arbejds- og profilbeklædning en alternativ løsning: De opkøbte et autoværksted væg i væg med deres eget trykkeri.
I det tidligere autoværksted har de valgt at bruge en del af pladsen til en AutoStore-løsning fra Element Logic, mens resten af arealet anvendes som butik.
– Her lykkedes det os at få plads til 3.200 kasser og skabe en effektiv lagerdrift, hvor AutoStore-robotterne henter varerne, siger Nielsen.
Effektivitet og smarte løsninger var også nøgleord, da Travel Retail Norway (TRN) ønskede at udnytte en mindre hensigtsmæssig lagerplads i Gardermoen.
– AutoStore har givet os øget kapacitet til at håndtere bestillinger, og den skal vi udnytte. Flere klik-og-hent-ordrer betyder mindre stress for kunden og øget gennemsnitssalg for os, siger logistikkoordinator hos TRN, Øivind Andersen.
– De havde et meget komplekst lagerlokale fyldt med søjler, kroge og hjørner. Lokalet var uegnet til traditionel lagerdrift, men her lykkedes det os at implementere en AutoStore-løsning. Lagerautomation bidrog til markant øget effektivitet og bedre pladsudnyttelse, siger Nielsen.

UDNYTTER PLADSEN: I lokaler, der er uegnede til traditionel lagerdrift, kan robotter være løsningen.
3PL: Øget fleksibilitet og hurtigere vareflow
Hurtigere vareflow er den vigtigste grund til, at aktører inden for tredjepartslogistik (3PL) bør satse på automation. AssistCo er distributør af Hummel, CEP, Ball Launcher og Assist til den norske sportshandel. Virksomhedens eget varemærke Assist produceres også i deres lokaler i Rjukan.
– Med næsten 7.700 kasser er AssistCo ikke blandt de helt mindste kunder, men regnes stadig som et mindre anlæg. De har fået integreret deres AutoStore-løsning på en måde, så den er synlig fra alle dele af bygningen. Det er fedt, at de også kan se robotterne arbejde fra kontorerne, men vigtigst af alt er det funktionelt. Bygningen er velegnet til at placere en AutoStore-løsning, og de har øget deres kapacitet markant – både i forhold til hvor mange varer de kan lagre på den givne plads, og hvor hurtigt varerne kan sendes ud af lageret, siger Nielsen.
– For alle vores kunder er fleksibilitet måske det vigtigste, vi leverer. Hvis pladsen er stor nok, kan anlægget udvides efter behov, eller det kan flyttes til en ny lokation, hvis der opstår behov for et større lager. Uanset hvor stor væksten i en virksomhed er, kan vi hjælpe med at tilpasse lagerautomationen.
Skab lønsomhed med lagerautomation
– Det bedste tidspunkt at investere i lagerautomation fra Element Logic er, før du får brug for det, siger Sales Manager hos Element Logic, Niklas Poulsen.
– Ofte tror virksomheder, at de er for små til, at en investering i lagerautomation kan betale sig. Det ændrer sig altid, når de ser ROI-analysen.
Siden Element Logic blev etableret i 1985, har den korteste tilbagebetalingstid på et automatiseret lager været under ét år, og den længste omkring seks år. Generelt er der tre faktorer, der påvirker ROI:
- Antal ansatte
- Lavere lejeomkostninger
- Vækst






