Logistikkoncept

Et nyt logistikkoncept blev en succes for TTI, Inc.

I 2018 udvidede TTI, Inc. sit eksisterende distributionscenter i Maisach-Gerlinden nær München, hvor de investerede i et automatiseret lager- og pluksystem. Systemet – leveret af Element Logic – hjalp TTI, Inc. med mere end tredoble deres lagervolumen.

TTI, Inc. blev stiftet i 1971 i Fort Worth / Texas, USA, og udvidede sin forretning til Europa i 1992. Det er verdens førende autoriserede distributørspecialist, som tilbyder passive, elektromekaniske, diskrete strømforsyninger og sensorkomponenter. Virksomheden er i dag placeret på mere end 100 lokationer i Europa, Nordamerika og Asien.

Med sin position som markedsførende globalt er plads, energi og omkostningseffektivitet afgørende succesfaktorer for TTI, Inc. Dog var flaskehalse i lagerkapaciteten såvel som lange gåafstande og lang behandlingstider en voksende udfordring i det oprindelige distributionscenter.

Thomas Rolle from TTI and Michael Kawalier from Element Logic foran AutoStore warehouse
Thomas Rolle, Vice President European Operations hos TTI (tv), ses her sammen med Michael Kawalier, adm. direktør for Element Logic Tyskland (th) i TTI’s AutoStore-anlæg.

AutoStore muliggør håndtering af 18 milliarder komponenter

For at øge den maksimale effektivitet og fleksibilitet og for at kunne reagere på fremtidige markedsudviklinger, besluttede TTI, Inc. sig for at implementere et nyt logistikkoncept, som blev udviklet og planlagt af Element Logic.

Som et led i dette investerede TTI, Inc. ikke kun i udvidelsen af ​​det eksisterende distributionscenter. Virksomheden erhvervede sig også nye bygninger, hvilket, ud over forskellige state-of-the-art logistiksystemer, desuden inkluderede et AutoStore-system leveret af Element Logic.

Med et lager på et samlet areal på 43.000 kvadratmeter er TTI, Inc. nu i stand til at håndtere 18 milliarder komponenter. Ud over en betydelig reduktion i gennemløbstiden kunne virksomheden også øge effektiviteten i alle henseender.

“Med Element Logic har vi fået en erfaren partner på vores side, som gør det muligt for os at reagere fleksibelt på markedsudviklingen i fremtiden. Vores AutoStore fra Element Logic giver mulighed for optimal pladsudnyttelse, øger effektiviteten af ​​plukkeprocessen og er det ideelle system for os og vores planlagte vækst. Vi kan til enhver tid tilpasse systemet til vores behov ved at udvide nettet, porte og antallet af robotter,” siger Thomas Rolle, Vice President European Operations hos TTI, Inc.

Pakke på bånd ved TTI's lager
AutoStore-anlægget var kun en del af den samlede leverance fra Element Logic.

Vil du vide mere?